I forbindelse med Kulturmødet Mors 2025 inviterede Røst unge fra vores nordiske nabolande til at skrive og holde taler. Talerne blev holdt til arrangementet “Nordens unge stemmer tager ordet”.
Du kan læse talerne her og lytte til dem her.

Lad eleverne lytte til de to taler af Marjun Eyðunsdóttir Joensens og Helga Nína Haraldsdóttir, før de læser dem.
Lad derefter eleverne overveje følgende:

• Kan du fornemme intentionen bag ordene, selvom du ikke forstår dem?
• Hvad lægger du mærke til i talen? 
• Hvilken forskel gør det, at du kun hører, og ikke ser, talen?
• Hvordan vil du karakterisere talernes stemmer? Er der noget, du lægger mærke til? Melodik, tonalitet, volume? 
• Forstår du nogle af ordene?
• Hvilken tale forstår du mest af? Den islandske eller den færøske? 

Intentionsarbejde

Måske forstår du nogle af intentionerne eller følelserne bag talen, selvom du ikke forstår ordene.
Vi kender fx intentioner fra sarkasme, hvor intentionen ikke stemmer overens med det, der bliver sagt.
Men intentioner kan også bruges på andre måder, og her skal vi øve os på intentionsarbejde, som kan skabe en dynamisk og varieret fremførelse af en tale.

Find først et kort tekststykke – eller lån dette stykke fra en tredje ung nordisk taler – Herleivur Olafsson Davidsen:

“Jeg vil tale om unge og alkohol, for det er et problem, jeg ser rigtig meget af som samarit. Mange unge drikker alt for meget. De er så fulde, at de ikke engang kan stå på benene.“

Du kan læse hele Herleivurs tale her.

Bed nu eleverne gå sammen med en makker.
Nu skal de skiftes til at læse det samme tekststykke op – men med forskellige intentioner. 

De skal altså fremføre tekststykket, mens de forestiller sig en underliggende intention, der kan skabe variation i talerens stemmeføring og kropssprog. Eleverne kan skiftes til at give hinanden intentioner.
Man siger ikke intentionen højt, men lader den farve fremførelsen.

Når man arbejder med intentioner, vælger man en intention i form af et verbum fx anerkender eller provokerer og sætter det ind i sætningen:
“Jeg_________________________dig”.

Eksempler på intentioner kan være:

• begejstrer
• motiverer
• rører
• overrasker
• værdsætter
• instruerer
• bekymrer
• inddrager
• charmerer
• belærer
• ophidser
• udfordrer.

Eleverne skal altså sige teksten højt, mens de forestiller sig den valgte intention. I baghovedet, mens de taler, har de deres intentionssætning fx “jeg engagerer dig”.
På den måde kan intentionen præge den mundtlige levering af teksten.

Find gerne på jeres egne intentioner, og oplev hvordan det samme tekststykke ændrer udtryk – alt efter om man ønsker at bekymre, belære eller charmere. 

Uddybning af fremgangsmåde                                                  

Du har valgt at læse dit tekststykke op med intentionen: “Jeg engagerer dig”.
Du ønsker altså at forme dit tekststykke i en retning, hvor publikum kan mærke, at du gerne vil engagere dem i det, du taler om. 

Vær opmærksom på, at man kan sige den samme intention på forskellige måder. Så prøv dig frem og find den rette version af intentionen for dig og din tale. Du må gerne overdrive, når du siger intentionen, så du virkelig kan mærke og høre, hvad intentionen gør ved teksten, stemmen og kropssproget.

Dernæst tager du intention med ind i talen:

Sig igen med overdrivelse: “Jeg engagerer dig”.
Sig nu sætningen: “Jeg vil tale om unge og alkohol, for det er et problem, jeg ser rigtig meget af som samarit…”

Du skal gerne kunne høre at intentionen smitter af på sætningen.
Næste skridt er, at du blot tænker og mærker intentionen, inden du siger sætningen:

Tænk: “Jeg engagerer dig”.
Sig sætningen: “Jeg vil tale om unge og alkohol, for det er et problem, jeg ser rigtig meget af som samarit…”

Når du laver intentionsarbejde, så læg mærke til, om intentionen har den ønskede effekt i situationen:

• Hvad gør intentionen ved din stemme og kropssprog?
• Gavner intentionen din etos og dit formål?
• Kommer den til at støde publikum fra dig? Og er det dét, du gerne vil opnå?

Prøv også vores andre øvelser med nordisk islæt:

• Taleværksted – Ung i norden
• Debat – Voldsforbyggelse og drukkultur
• Debat – Skærmens magt
• Debat – Fri skærm eller fuldt forbud?
• Retorisk analyse – Sammenhold og sabbatår i Norden