Hjemstavnstaler

Taleværksted

Tid: 30-60 minutterDeltagere: 2-12Udstyr: IngentingForberedelse: Ingen

Hvor er du fra? Denne øvelse er god, fordi den er let for deltagerne at gå til – og den får dem i gang med at tale.

Eleverne skal hylde eller dadle deres hjemstavn i en tale á to-fire minutter.

Du kan enten lade dem forberede sig eller improvisere talen.

Øvelsen er en god stiløvelse, fordi man ofte kommer til at bruge mange adjektiver, når man hylder eller dadler. Desuden er det også et godt eksempel på en lejlighedstale – og så har man altid et eller andet at sige om sin hjemby.

Det er bedst at få alle elever op og holde deres tale for hele holdet, men hvis du har mange elever, kan du dele dem op i grupper, der holder talerne for hinanden.