På vores workshops med Røst bruger vi ofte en kendt skriveøvelse, som er inspireret af den amerikanske kunstner og forfatter Joe Brainard. Han blev født i 1942, flyttede til New York som ung og udgav blandt andet det nyskabende erindringsværk I remember, som er karakteriseret ved, at alle sætninger i hele bogen starter med ordene “I remember”.

Øvelsen har flere styrker. Den lukker op for en masse minder, og ofte ender deltagerne med en blanding af sætninger om noget helt konkret og dagligdags og noget følelsesmæssigt betydningsfuldt.

Du kan eventuelt indlede øvelsen med at læse en passage op fra bogen, så deltagerne fornemmer formen og rytmen.

Sådan gør du:

Sæt et stopur på fem minutter, og bed nu deltagerne om at skrive uden stop, hvor alle sætninger indledes med ordene “Jeg kan huske”. 

Når deltagerne har skrevet i fem minutter, kan du bede dem læse alle deres sætninger igennem og vælge tre, de godt kan lide.

Herefter beder du alle deltagere rejse sig op og læse én sætning ad gangen efter tur. Oplæsningen kan nærmest skabe en form for fælles digt, og deltagerne kan selvfølgelig arbejde videre med egnede sætninger i deres taler.

Skriv eventuelt i en ramme
Du kan enten lade minderne flyde frit, eller deltagerne kan give sig selv en ramme at skrive i, der sigter mod deres tale.

Hvis det for eksempel er en lejlighedstale til farmor, der fylder rundt, der skal skrives, kan man styre minderne i retning af fælles oplevelser med farmor som i eksemplet her:

Jeg kan huske duften af kaffe i dit køkken.
Jeg kan huske dit orange sengetæppe.
Jeg kan huske, at der altid stod en slikskål af glas med låg på sofabordet.
Jeg kan huske, at skålen altid var fuld af slik, når vi var på besøg.
Jeg kan huske følelsen af din bløde hånd i min, når vi gik ned på banegården for at købe is. Min storebror fik altid en solbærstang, og jeg kunne aldrig vælge. Men du ventede bare på mig. Altid tålmodig.